

Jeg arbejder som fortrolig rådgiver for ledere, iværksættere og mennesker med stort ansvar.
Mit arbejde handler om at skabe klarhed, styrke og følelsesmæssig stabilitet i situationer, hvor presset er højt, beslutningerne er komplekse, og konsekvenserne er store.
Jeg hjælper mennesker med at navigere sikkert gennem forandringer, usikkerhed, konflikter og personlige eller professionelle vendepunkter. Som fortrolig sparringspartner skaber jeg et rum, hvor der er plads til ærlighed, refleksion og de samtaler, der sjældent kan tages andre steder.
Min baggrund er utraditionel. Jeg er oprindeligt uddannet inden for shipping, men min største læring kommer fra et liv levet på tværs af lande, kulturer og brancher. Jeg har boet i London, Hong Kong, Los Angeles og på Maui, Hawaii, og har gennem hele mit liv været drevet af nysgerrighed, mod og lysten til at gå nye veje.
Da jeg vendte tilbage til Danmark, skabte jeg “Kaffekysseriet” – verdens mindste kaffebar – og var med til at starte “coffee to go”-kulturen i København. Som iværksætter har jeg skabt virksomheder, udviklet koncepter og stået i både succeser, kriser og økonomiske udfordringer. Jeg ved, hvordan det føles at bære ansvar, træffe svære beslutninger og stå alene med tvivlen.
Gennem mange år har jeg desuden arbejdet som frivillig støtte- og kontaktperson hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), hvor jeg har fulgt mennesker gennem nogle af livets mest sårbare perioder.
Det, mine klienter ofte fremhæver, er min evne til hurtigt at se essensen i komplekse situationer. At skabe ro i kaos. At stille de spørgsmål, der åbner nye perspektiver. Og at hjælpe mennesker tilbage til deres egen styrke, dømmekraft og retning.
Jeg tror ikke på standardløsninger. Jeg tror på nærvær, ærlighed og modet til at møde det, der er.
I dag rådgiver jeg ledere og andre mennesker med stort ansvar, som ønsker en fortrolig sparringspartner med menneskelig indsigt, livserfaring og evnen til at se det, der ofte ligger under overfladen.
Jeg tilbyder fortrolige 1:1-forløb, ledersparring, workshops og foredrag.
Personligt er jeg lykkelig gift med Funder, bonus mor til skønne Liva, “hundemor” til en dejlig Whippet, Lulu, og bor i Valby. Vi har den dejligste kolonihave i Sydhavnen, hvor jeg elsker tusse rundt på bare tæer.
Skriv til hello@anettecraig.com for booking
Mine uddannelser:
Gaven i maven metoden ved Gina Asbjerg – 2025
Standup-, comedy, og improundervisning hos Teaterplay 2024
Kognitiv Mentoruddannelse hos Wattar Gruppen, København – 2022
Arbejdsmiljøuddannelsen – 2017
Stressspotter uddannelse – 2017
Mentoruddannelse, rådgivningsmodeller, den svære samtale, samt løbende kurser i håndtering af psykiske lidelser hos LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser) – 2007-2017
Coaching: Enneagram Basic I og II, hos Think about it, Valby – 2005
PADI Dive Master, Ocean Divers Los Angeles – 2000
Holistic & Clinical Aromatherapy, The London Therapy Centre, London UK – 1996
Anatomy, Physiology & Massage, The London Therapy Centre, London UK – 1995
Shipping uddannelse fra Trinity Shipping
HH fra Lyngby Handelsskole
Photo by: René Wouters
