

Jeg er en intuitiv rådgiver, som hjælper mennesker med at slippe gamle fortællinger, eje deres styrke og træde autentisk frem i verden.
Jeg er oprindeligt shippinguddannet, men min virkelige uddannelse fik jeg ude i verden. Som 21-årig flyttede jeg til London for at følge min længsel efter eventyr — en længsel, der blev tændt i min mosters lille stewardesselejlighed i Valby, fyldt med dufte og souvenirs fra hele kloden.
Jeg har boet i London, Hong Kong, Los Angeles og på Maui (Hawaii), og efter 15 år i udlandet vendte jeg tilbage til Danmark. Her skabte jeg “Kaffekysseriet” – verdens mindste kaffebar – og var med til at kickstarte “coffee to go”kulturen i København.
Senere drev jeg mit eget event bureau, Agent Possible, hvor jeg skabte både små og store events, bl.a. Sex and the City‑arrangementer, James Bond‑events og forskellige kvindeevents.
I mange år var jeg frivillig støtte‑ og kontaktperson for mennesker med spiseforstyrrelser hos LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Min rejse ind i intuition og personlig udvikling begyndte allerede som 17‑årig, da jeg mødte en astrolog, som lærte mig at stole på min egen indre stemme. At følge sine impulser er ikke altid en nem vej. Der har været perioder, hvor jeg har forsøgt at passe ind i normerne, men det gjorde mig ikke glad – det drænede mig.
Modet til at kaste mig ud på glat is og gå efter mine drømme har altid været en del af mit DNA. Jeg har taget store chancer, også økonomisk. I 2008 havde jeg lejet Øksnehallen til endnu et SATC‑event, da finanskrisen ramte, og jeg stod tilbage med en stor gæld. Men jeg lærte noget vigtigt: Hellere turde fejle end aldrig at tage chancen.
I dag brænder jeg for at opløfte og inspirere mennesker til at leve livet på deres egne præmisser.
Mit arbejde handler om at hjælpe mennesker med at overvinde frygten for at blive set og hørt, frygten for afvisning og modstanden mod at eje deres egen styrke.
“Story Changing” er min metode til at heale den gamle, sårede fortælling, man måske stadig bærer rundt på – og kickstarte en ny historie, skabt fra et mere kærligt, ærligt og modigt sted. Det er aldrig for sent at ændre sin fortælling.
I 2022 udgav jeg bogen, “One way ticket to Honolulu”, (på engelsk), som er en del af min egen historie. Det var efter jeg var med I en Podcast for SAS, “The Journey That Changed My Life” – Du kan høre den her : HAWAII TO HEAL
Jeg holder foredrag, workshops samt personlige sessioner.
Skriv til hello@anettecraig.com for booking
Mine uddannelser:
Gaven i maven metoden ved Gina Asbjerg – 2025
Standup-, comedy, og improundervisning hos Teaterplay 2024
Kognitiv Mentoruddannelse hos Wattar Gruppen, København – 2022
Arbejdsmiljøuddannelsen – 2017
Stressspotter uddannelse – 2017
Mentoruddannelse, rådgivningsmodeller, den svære samtale, samt løbende kurser i håndtering af psykiske lidelser hos LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser) – 2007-2017
Coaching: Enneagram Basic I og II, hos Think about it, Valby – 2005
PADI Dive Master, Ocean Divers Los Angeles – 2000
Holistic & Clinical Aromatherapy, The London Therapy Centre, London UK – 1996
Anatomy, Physiology & Massage, The London Therapy Centre, London UK – 1995
Shipping uddannelse fra Trinity Shipping
HH fra Lyngby Handelsskole
Photo by: René Wouters

